Vinterbane fra 24/11 2022

18 hullers banen på vinterpause

Kære medlem

Banen er lukket indtil torsdag den 24. november kl. 10.00, hvor den åbnes som vinterbane.

Sommergreens skal nu dybdeprikkes og vinterklargøres og skal herefter have lidt ro, så de er klar til den kommende sæson 2023.

Vi spiller vinterbanen som sidste år, det vil sige at banen er blevet vendt om og vi spiller til tee 51/48 på næsten alle huller.

1. hul ligger nede ved siden af 9. huls green og spilles til tee 48 på 9. hul. Der står et skilt ved alle huller, der fortæller hvor man skal spille hen.

Par 3 banen er åben, dog ikke 4. hul.

Der skal benyttes vintermåtte på hele banen samt bærebags. Vintermåtter kan købes i sekretariatet til 33 kr.

Skulle du have brug for at køre med trolley, skal du lige en tur forbi sekretariatet og have en trolleytilladelse.

Toilettet på banen er åben hele vinteren (dog ikke håndvasken), men der kan skylles ud i toilettet.

Vi håber, at I har haft en god sæson. Vi glæder os til at se jer alle i sæsonen 2023!

Venlig hilsen
Greenkeeperne