Velkommen til Åbent Hus hos Sydsjællands Golfklub Mogenstrup
Foråret står for døren, og medlemmerne i Sydsjællands Golfklub Mogenstrup skal snart ud og spille golf igen. De glæder sig! De kan mærke det kribler i kroppen for at slå de første slag, og senere høre bolden i koppen! Det er godt, for sådan skal det være! Den oplevelse ønsker vi at dele med flere – særligt med dig, og derfor byder klubben dig velkommen til vores Åbent Hus arrangement i weekenden 13. & 14. april.
Begge dage holder vi åbent fra kl. 10-15 og har du mulighed for følgende:
- Rundvisning på banen og træningsanlægget
- Prøv selv at slå til en golfbold og mærk glæden hver gang du rammer
- Få orientering om hvordan du kommer hurtigt og billigt i gang med golf – og får det eftertragtede golfkørekort
- Se vores imponerende maskinpark og besøg proshoppen og bliv inspireret af beklædning og udstyr
- Oplev den hyggelige atmosfære i klubhuset, hvor restauratøren bl.a. serverer en lækker frokostbuffet for hele familien fra kl. 13.00.
Vi glæder os til at se dig!
Prøv at spille din første golfturnering – på stor bane
Begge dage spilles der en turnering, hvor Åbent Hus gæster inviteres til at deltage.
- Turneringen spilles som en 9 hullers makkerturnering.
- Du får en øvet spiller som makker.
- Alle møder kl. 10.00, hvor der gives instruktion i spillet, og du får mulighed for at slå bolde inden det går løs ude på banen.
- Kl. 11.30 starter turneringen, der forventes afsluttet ca. kl. 13.30 efterfølgende er der samling i klubhuset.
- Udstyr låner du af klubben. Medbring blot gode trave- eller kondisko og overtøj efter vejret.
Sidste år var turneringen et tilløbsstykke, og har du også mod på at prøve så meld dig til hurtigst muligt ved at kontakte klubbens sekretariat på tlf. 55 76 15 55 eller mail: sekretariat@ssgm.dk
Få generel info om prøvemedlemskab HER