Kære medlemmer
Så er årets turneringskalender klar, og kan findes på klubbens hjemmeside. Se mere nederst i denne nyhed.
Her kan man se hvornår der afholdes turnering på banen.
De enkelte turneringer er eller bliver snarest lagt op i Golfbox, og vil åbne for tilmelding ca. 1 måned før.
Traditionen tro holder vi disse klubturneringer: Åbningsturneringen, Pinseturneringen, Generationsmatchen og Løvfaldsturneringen.
Vi vil også i år afholde Golffestivalen, der som de tidligere år vil ligge i uge 28. Vi er ved at samle helt nyt hold til forberedelse og afholdelse af festivalen, jvf. anden fremsendte skrivelse angående frivillige. Hvis du har mod på at give et nap med, så kontakt Jesper på flintevej@gmail.com eller på telefon 3013 6208. Det er en stor opgave der ligger foran os, så vi har brug for alle, der vil hjælpe.
Vi forventer at have program for Golffestivalen klar i løbet af april/maj måned.
Igen i år deltager vi også i den meget populære 3-baners turnering, som er et samarbejde mellem Næstved, Rønnede og Sydsjælland. Den afholdes 9./10./11. maj, hvor man spiller på vores bane den 10. maj. Turneringen oprettes senere i Golfbox. Vi sender et nyhedsbrev ud når det er muligt at tilmelde sig denne turnering.
Årets klubmesterskaber bliver afholdt den 23. og 24. august med efterfølgende hulspil den 6. og 7. september.
Slagspilsmesterskaberne afholdes i år den 17./18. maj.
Der vil i år også blive løbende hulspil. Tilmelding og konditioner bliver meldt ud senere.
Igen i år vil vi være vært for eksterne partnere for afholdelse af turneringer på vores bane.
Endelig kan vi glæde os over at vi i år igen har to DGU-turneringer. Den ene er U22 som efterhånden er en fast tradition. Den anden er ikke mindre end finalespillet i Elitedivisionen; en stor cadeau til klubben samt ikke mindst til vores dygtige greenkeepere.
Det bliver meget spændende at følge turneringen, der løber over 2 dage. Her vil vi kunne se golf i topklasse – spillet på vores egen bane.
Vi i turneringsudvalget håber at vi kan leve op til jeres forventninger om godt planlagte og afholdte turneringer – og vi vil opfordre jer til at benytte jer af tilbuddene om deltagelse hvor det er muligt – for at støtte op om vores arbejde og om vores klub.
Mange hilsner
Turneringsudvalget