Wauv, sikke nogle uger golfen har oplevet.
Thorbjørn styrer mod Ryder Cup, WGC viser spillere på højt plan, Molonari viser ro til The Open, Tiger er tilbage, og Thane stod bag en kæmpe succes af en Proam i sydsjælland.
Oplevelserne har været mange, og nu står igen en weekend for døren, hvor klubben fremviser den bedste golf vi kan præstere – kom og kig med, hjælp os til at lykkes, vi har brug for din opbakning.
Vores elite står foran en spændende weekend, der samtidig er den sidste i Danmarksturneringen, og vil alle fremvise det bedste golf de kan præstere – de er klar, og håber på jeres opbakning, når de i weekenden den 18-19. august, skal kæmpe om de afgørende pladser i divisionerne.
Dameholdet har trods spillerudfordringer kæmpet sig til en 2. plads i deres pulje, som de skal forsvare på hjemmebane lørdag, og på udebane i Næstved om søndagen.
Herrernes 1. hold, var havnet i en meget stærk Københavner gruppe, og har her spillet mange meget tætte kampe, der desværre ikke faldt ud til vores fordel. Derfor handler weekenden om konsolidering i 3. division, hvilket holdet allerede kan sikre sig på udebane mod Kokkedal om lørdagen, eller søndag på hjemmebane mod Værløse, hvor bl.a. Thorbjørn kommer fra.
Vi stiller i stærkeste opstilling, med vores suveræne klubmester gennem 3 år, Jesper Villand, hjemvendte Morten Vinther, vores slagspilmester, Frederik Juul, Niclas Mathiasen, der har vundet flere eliteturneringer bl.a. på hjemmebane, Simon Denwers, der altid udgør en stærk partner til Villand, Rasmus Henningsen, der i år er kommet til fra Trelleborg, og så en Alexander Mørch, der er ved at gøre fremtiden usikker for alle 14-årige golfere, og sidst har leveret store resultater i England.
Jo, der er noget at se på i Sydsjælland, og specielt søndag, hvor 1. holdet spiller på hjemmebane, og hvor både vores 2. og 3. hold også tee’er op på hjemmebanen, begge i kampen om oprykning, 2. holdet til 4. division og 3. holdet til 5. division, fyldt med spillere, der presser på til en fremtid på klubbens 1. hold.
Seniorholdet, der spiller om Danmarksmesterskabet i 1. division, er også med i spillet, og kan med en sejr lørdag i Furesø, og en sejr på hjemmebane søndag, stadig blive i 1. division, og igen næste år kæmpe med om DM.
En stor tak til vores sponsorer, for opbakning gennem sæsonen, uden jer havde vores tiltag ikke været mulig.
- Malermester Tommy Jensen A/S
- F.C. Larsen
- Viking Malt
- Frisør, Hos Peter
Med tak for en stor sæson i Danmarksturneringen, håber vi alle, at se mange fra klubben på banen i weekenden, så der kan heppes og hujes som var det en af de helt store – for os er det i hvert fald en stor weekend.
Med golfhilsen
Casper Pihl Rasmussen
Elitechef