Frederik Birkelund er udtaget af juniorlandstræner Thomas Poulsen til at deltage i The Junior Open, som spilles i West Lancashire Golf Club ved Liverpool, fra den 14-16 juli.
Udtagelsen sker på baggrund af de resultater som Frederik har opnået på ranglisten sidste år, samt placeringen på AON juniorranglisten, som siden udtagelsen er forbedret til en aktuel 9. plads.
Til turneringen er inviteret en dreng og en pige fra hvert land, hvor mellem 60-70 lande deltager. Således deltager juniorer fra hele verden, Asien, Sydamerika, Nordamerika m.m. På pigesiden er udtaget Sofie Kibsgaard Nielsen fra Mors.
Der er indkvartering på Edge Hill University. Alt tænkeligt i opholdet er inkluderet og betalt af R&A. Frederiks eneste udgift er flybilletten tur/retur.
Spillere transporteres hver dag til golfklubben, hvor der spilles indledende runder den 14. og 15. juli, samt finale den 16. juli.
Den 17. og 18. juli er alle spillere inviteret ind for at se indledende runder til The Open. Her venter forhåbentlig en stor oplevelse idet de fleste af golfens stjerner kommer.
Det bliver forhåbentlig en fantastisk oplevelse for Frederik.
Klubben ønsker Frederik en rigtig god tur
Yderligere information om turneringen kan findes på www.Lancashirecgp.co.uk. Klik på news.