Teamet bag af Europatour-turneringen Made in HimmerLand, der finder sted den 27. – 30 maj 2021, mener, det er trist men nødvendigt på grund af Covid-19, at årets turnering afvikles uden tilskuere. Til gengæld vil de gerne afholde Danmarks største “tættest på” konkurrence til dato.
Det betyder, at i hele uge 20, vil der være “tættest på” på vort 10. hul. Hver dag findes der én vinder (den der er tættest på den pågældende dag) hvor præmien er en partoutbillet til Made in HimmerLand Presented by FREJA i 2022.
Derudover vil der være lodtrækning blandt de 7 dagsvindere om en VIP-billet til torsdag den 27/5 til Made in HimmerLand Presented by FREJA 2021. Denne præmie indeholder:
- 6 hullers miniturnering på HimmerLands nye akademi bane
- VIP parkering
- Adgang til egen lounge
- Fuld forplejning hele dagen incl. drikkevarer
- De to bedste stableford-scores fra den indledende miniturnering vinder en 6 hullers match mod to af de danske deltagere af Made in HimmerLand Presented by FREJA
Hole en One præmie
Skulle en spiller være så heldig/dygtig at lave hole in one på 10. hul under konkurrencen, så modtager man en særlig præmie fra Made in HimmerLand Presented by FREJA, der består af en overnatning og to runder golf for to personer. Scorekort skal underskrives af spiller og markør og indleveres til klubben.
Held og lykke til alle!