Søndag 22. maj 2022 afviklede Sydsjællands Golfklub for 8. gang Sydsjælland Open.
Det er en juniorrangliste turnering over 36 huller, hvor alle spiller fra back tee, hvor flere af landets bedste juniorer deltager. Der har også deltaget flere landsholdsspillere gennem årene.
Der deltager 72 til 80 spillere, som er max der kan være på banen og der er oftest spillere på venteliste for at komme med i turneringen.
Det er en turnering som i den grad sætter Sydsjællands Golfklub på landkortet. Vi får rigtigt mange positive tilbagemeldinger fra spillere, forældre og ledere fra andre juniorafdelinger. De synes det er en flot, velplejet og udfordrende golfbane. Og mange forældre kommer igen senere for at spille denne pragtfulde bane.
Igen i år var der landsholdsspiller med i turneringen. Det var Olivia Grønborg fra Helsingør Golfklub som spiller med +5 i handicap.
Efter 36 hullers golf i flot solskinsvejr og på en fin golfbane, skulle der omspil hos drengene for at finde en vinder. Efter 3 hullers omspil vandt Andreas Ploug-Madsen fra Maribo Sø Golfklub drengenes række i 2 runder på 77 og 73 samlet 150 slag foran Alexander Viscovish fra Søllerød Golfklub som gik 75 og 75 samlet 150 slag.
Hos pigerne var Olivia Grønborg en suveræn vinder efter 2 flotte runder 72 og 66 samlet 138 slag hele 18 slag foran Christina Jacobsen fra Skovbo Golfklub som gik 81 og 75 samlet 156 slag.
Bane rekord
Olivia har tidligere i år spillet banen og synes det er dejlig bane med super gode greens i en fin stand. Olivia lagde ud med første runde i par. Da hendes driver ikke ville, som hun ville på banen, valgte Olivia ikke at bruge driver på anden runde, hvilket åbenbart var en god beslutning. Olivia kom rundt i en runde på 66 slag, 6 slag under banes par fra damernes back tee. Hun lavede 6 birdies og en eagle samt 2 bogeys, rigtigt flot spillet.
Med denne flotte score satte Olivia dermed også ny banerekord for damer på banen. Stort tillykke til Olivia for denne flotte runde.
Til sidst vil vi fra turneringsledelses side sige stort tak til alle frivillige hjælpere og greenkeeper staben, der alle har en stor andel i, at vi kan afvikle sådan en turnering år efter år og samtidig sætte Sydsjællands Golfklub på landkortet, med en populær turnering og en super god bane.