Sydsjælland indtog Bornholm

Hvert år i uge 33 spilles der Bornholm Golf Open, som er en turnering alle 3 klubber på Bornholm arrangerer. Den løber over 3 dage, og der spilles på 3 baner hhv. Nexø Golfklub ved Dueodde, Bornholms Golfklub ved Rønne samt Nordbornholms Golfklub.

I år var der en let dominans af Sydsjælland spillere på startlisterne, i alt 12 personer havde taget turen over Østersøen. De var let fordelt i herre slagspil, dame slagspil, seniorherre slagspil, dame stableford samt greensome.

Turneringen afsluttes med festmiddag samt præmieoverrækkelse lørdag aften- og en hel del af præmierne rejste med hjem til Sydsjælland.

Bedst klarede Ditte Hansen sig, hun vandt brutto-damer i sikker stil, endda uden at prøvespille en eneste bane. Mette Mikkelsen lagde sig i lige så sikker stil på 2. pladsen i samme række.

Morten Vinther måtte- på trods af banerekord i Rønne, se sig henvist til en 4 plads i brutto-herrer, men i et stærkt felt hvor både vinder og runner-up er proer.

I senior-herre rækken lagde Jørn Spenner sig solidt i spidsen efter 1. runde, desværre blev 2. runde lidt af en off-day for Jørn, men han formåede efter den 3. runde at kravle op på 4. pladsen.

Gitte Lind hev også en 4. plads hjem i dame stableford rækken.

Herudover deltog også Peter Littau, Dennis Andersen, Casper Pihl Rasmussen, Gitte Demant, Bodil Hansen, Birgith Larsen og Anette Mørch.

Næste år har den hyggelige turnering 25 års jubilæum- og det kunne være sjovt med endnu flere spillere fra Sydsjælland, som tog turen over og viste fanen.

 

2 tanker om “Sydsjælland indtog Bornholm

  1. Bodil Margrethe Hansen

    alletiders hyggelige turnering, der er plads til mange flere fra klubben. Sjove baner.

  2. Morten Vinther

    skal lige siges at næste år er det rykket til uge 34 pga european tour i himmerland.. men det er en super turnering at være med i…;)

Der er lukket for kommentarer.