SuperSenior nyhedsbrev nr. 1- 2015

Fredag d. 17. april spillede 63 SuperSeniorer årets åbningsturnering.

Vi valgte, som vi gjorde sidste år, at spille en Texas Scramble, da vi i komiteen har den opfattelse, at det er en hyggelig, blid og underholdende måde at ryste folk sammen på efter en lang vinterpause. Man skal i denne spilleform bruge så få slag som muligt på runden, og alle på holdet skal drive et bestemt antal gange. Der kommer lidt udfordringer undervejs, en god omgang ”snak” , og det ikke nødvendigvis den længste bold, der ligger bedst. Tænk på alle vores fine træer!

Det var vældig rart at gense så mange medlemmer, og det var sandelig også rart at se nye ansigter. Velkommen til jer – det tegner godt for den nye sæson.

Vejret – vi plejer jo at have fint vejr – men i april kan det godt være blæsende og dermed koldt. Det var koldt, men solen kom da af og til og regn var der intet af. I øvrigt kan det godt være, at vi skal vænne os til megen blæst, så husk at tage en ekstra varm trøje med fremover.

Efter turneringen samledes vi i cafeen, hvor Lucas serverede marinerede kyllingelår m. tilbehør.

Til orientering er der opsat en menuoversigt på vores opslagstavle.

Resultaterne:

9 huller:

nr. 1 Lizzie Paludan Andersen 16 point

nr. 2 Vivi Medholdt Mortensen 11 point

18 huller:

nr. 1 Vagn Larsen, Solveig Blytsø, Vibs Neessen, Carl V. Rasmussen        78 slag

nr. 2 Peter Schultz, Inge Lovmand, Finn Jørgensen, Lise Porst                    80 slag

nr. 3 Kaj Christiansen, Claus Vahlkvist, Ulla Thomsen                                   81 slag

nr. 4 Lis Køie, Karen Vahlkvist, Preben Mortensen, Erik Laursen                  82 slag

nr. 5 Inge-Lise Haugsted, Dorte Wørzner A., Henrik Porst, Tage Mogensen 83 slag

Tættest på

hul 1   Lis Køie                         3,05 m

hul 6   Solveig Blytsø               5,33 m

hul 10   Vibs Neessen             4,65 m

hul 16   Agnethe Sthur          11,55 m

Supersenior
Hyggesnak i gården, som har fået et nyt look i form af et kunstnerisk tilsnit fuldendt med fine fliser samt borde- og stolearrangementer. Flot arbejde.