SuperSenior nyhedsbrev nr. 3 – 2014

Mandag d. 19. maj spillede SuperSeniorerne en forårsturnering på Møn Golfbane. Vi var 30 tilmeldte og havde fået en starttid kl. 9:30. Det var rart, når vi kommer langvejs fra.

Dagen startede med tåge mange steder, men da vi nærmede os Møn kom man til at tænke på Carl Nielsens ”Tågen letter” for fløjte og harpe – ofte spillet i radioens ønskekoncerter, for pludselig kom lyset og ved ankomst til Stege var solen også med. Se, det var jo en god optakt til en herlig dag på en fin bane, hvor vi fik en venlig modtagelse. Scorekortene lå parate, startliste ophængt og sandwiches og vand lå ligeledes parat til os, og derudover var der en polet til bolde for de, der havde lyst til en gang opvarmning. Måske var det de spillere, som her var flittige ved driving range, som var de heldige vindere.

Vi spillede, som så ofte før, en holdspilsturnering, og resultaterne spændte vidt – fra rigtig mange til meget få point. En del spillere syntes, at banen var svær, og ”så tog man endda slag fra os”. Mon ikke det trods alt handler lidt om at kende en bane. Hjemme i Mogenstrup dukker der f.eks. ikke pludselig en bunker op, og man kan efter en runde ofte fortælle lidt om, hvor man lå på de forskellige huller, og det kan man, når man kender en bane ud og ind.

Vi havde en rigtig fornøjelig dag, og cafeen serverede en dejlig velsmagende buffet.

 

Resultater:

nr. 1

Flemming Nielsen

Peter Breer

Angelika Hedegaard

Else Joost

med 101 point

 

nr. 2

Troels Hausted

Ulla Møller

Susanne Madsen

Jens Køie

med 79 point

 

nr. 3

Inger Dupont

Anette Hedegaard

Vagn Sthur

Erik Christoffersen

med 78 point

 

Vi ses igen til vores jubilæumsturnering, som finder sted fredag d. 6. juni. Opslag er for længst sat op, og man kan også tilmelde sig på hjemmesiden.

Kirsten Mikkelsen

SuperSenior Møn
…og så til den ”alvorlige” side af sagen….