Overordnede retningslinjer for klubbens DGU-hold
Alle spillere der vil forpligtige sig til at prioritere årets tre matchweekender, og den eventuelle oprykningsweekend, kan komme i betragtning til et af klubbens DGU-hold.
Bruttotrupper:
- I herregruppen udgør bruttotruppen 24 spillere til tre hold.
- I hver af de tre aldersgrupper (Senior, Veteran og Superveteran) udgør bruttotruppen 5 damespillere og 12 herrespillere til to hold i hver aldersgruppe.
- Det er klubbens ambition at der i hver aldersgruppe er to hold i det omfang der er spillergrundlag og lederressourcer til stede.
- Hvis der kun er et hold i en aldersgruppe, består bruttotruppen af 3 damespillere og 7 herrespillere.
Holdet udtages af holdkaptajnen ud fra de i hver gruppe aftalte, og af bestyrelsen godkendte, retningslinjer. Alle spillere forpligtiger sig til at spille på det hold de bliver udtaget til.
Træning:
Træning tilrettelægges efter aftale mellem holdkaptajnerne og klubbens protræner. Træningerne er for alle spillere i den enkelte gruppes bruttotrupper:
- Herregruppen træner 1 time 12 gange i løbet af sæsonen.
- Aldersgrupperne (Senior, Veteran og Superveteran) træner 1 time 8 gange i løbet af sæsonen.
Kommunikation udadtil:
Klubben har et mål om at det er synligt for alle klubbens medlemmer hvad der foregår på de enkelte hold.
Alle hold kommunikerer derfor på facebook og hjemmesiden om hvordan kampe og øvrige aktiviteter forløber.
- Her lægges der en teaser ud inden hver match-weekend, og et kort referat efter hver match-weekend.
Vi spiller for at vinde:
Vi stiller det stærkeste hold i forhold til at opnå det bedst mulige resultat for det enkelte hold i den enkelte match.
- Det betyder at vi ændrer holdene fra lørdag til søndag om nødvendigt.
- Spillere kan kun skifte mellem aldersgrupper efter forudgående aftale mellem holdkaptajnerne og den ansvarlige i bestyrelsen.