SOMMERGOLF I SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB, MOGENSTRUP
I anledning af Sydsjællands Golfklubs 40 års jubilæum tilbydes spil på par 3 – banen i hele juli måned til en pris af 40 kroner i alt.
Det længste hul (1) måler 145 meter, men selv hul 4 med sine “kun” 75 meter kan give selv erfarne golfspillere nerver på – oplev det selv !
Vi har gæster fra Nordjylland, som besøger klubben, blot for at spille vores korte bane.
Banen er let kuperet med greens i samme høje standard som 18 hullers banen.
Træer, sandbunkers samt det høje græs i roughen er ligeledes en del af par 3 banen.
Praktisk info:
Alle er velkomne – uanset om du har prøvet det før eller ej.
Indskrivning skal ske via sekretariatet – uden for sekretariatets åbningstid kan indskrivning samt betaling ske i forrummet til sekretariatet (betaling kan ske via dankortterminal)
Børn under 10 år dog kun ifølge med en voksen.
Har du ikke dit eget golfudstyr kan dette lejes via Pro Shoppen (på mandage, hvor Pro Shoppen er lukket, kan udstyr lejes via sekretariatet)
Når først der er betalt kan der spilles hele dagen.
Efter spillet kan der købes mad og forfriskninger i restauranten til meget rimelige priser.
Sydsjællands Golfklub er beliggende: Præstø Landevej 39, Mogenstrup, 4700 Næstved.
Læs yderligere om klubben på vores hjemmeside www.ssgm.dk
Husk, at hvis du efterfølgende får lyst til at melde dig ind i klubben, så vil dette kunne ske uden at der skal betales indskud.
Har du spørgsmål kan du enten rette henvendelse til sekretariatet på tlf. 5576 1555, eller – uden for sekretariatets åbningstid – til Troels Haugsted (formand for begynderudvalget) på mobil 6127 4652