Sig hej til vores nye vicevært

Det er med glæde at bestyrelsen kan fortælle, at vi har ansat Anders Bring-Nielsen som ny vicevært pr. 1. april 2023.

Anders bor i Nykøbing Falster i hus sammen med sin kone Kira.
Sammen har de to drenge: Nikolaj på 2 år og Kristjan på 5 måneder.

Kira arbejder som skolepædagog i Nykøbing Falster.

Anders er fagudlært tømmer og har senest arbejdet med at bygge husbåde for SternHausboot, men kunne ikke undlade at søge stillingen som vicevært i Sydsjællands Golfklub.

Anders har tidligere arbejdet som ejendomsservicetekniker, skovarbejder, salgsmedarbejder og i XL-Byg.

Ud over at Anders selv er golfspiller, så har Anders også hjulpet til som greenkeeper hen over sommeren 2022 i Marielyst Golf Klub.

Bestyrelsen og chefgreenkeeper Henrik Holm ser frem til et godt samarbejde, hvor vi er sikre på at Anders kan være med til at løfte kvaliteten af vores faciliteter omkring klubhuset.

Byd Anders velkommen, når I møder ham i klubben.

Bh.
Bestyrelsen

Anders Bring-Nielsen
Vicevært Anders Bring-Nielsen