3. og 4. spillerunde bød på to udekampe for seniorhold 2 i kval-rækken.
Lørdag kl. 8 blev der slået ud i Maribo – meget tidligt for et seniorhold, men det var desværre vilkårene. Og som så mange andre matcher blev vi også ramt af regn og blæst, men det var nok ikke det der var afgørende for kampens resultat: 13-0 til Maribo.
Det der afgjorde kampen, var at vi mødte et hold med bedre spillere.
Det samme gjorde sig desværre også gældende om søndagen i Korsør, hvor vi dog fik lov at sove lidt længere. Men desværre igen et nederlag på 9,5 – 3,5…..(som var meget tæt på at ende 8 – 5 hvis det afgørende putt på hul 18 var gået i)
Vi må erkende at det kræver en del for at gøre sig gældende i seniorernes kvalifikationsrække.
Jakob Uhre
Holdkaptajn