Nyhedsinfo nr. 1/ 2016

Nyhedsinfo nr. 1/ 2016

Invitation til Medlems-/Cafemøde, tirsdag d. 8. marts 2016 – kl. 19.00 

Kære medlem i Sydsjællands Golfklub.

Som annonceret på Generalforsamlingen – og i efterfølgende info til alle medlemmer- afholder vi

Tirsdag d. 8 marts fra kl. 19.00 til 21.30 et golf dialog møde i Cafe Luc.

På mødet skal vi i fællesskab drøfte emner som klubliv, medlemstilgang, sponsor aktiviteter, greenfee, m.m.

Dette gruppearbejde vil resultere i et prioriteret idekatalog, som bestyrelsen – udvalg – fraktioner, ja alle kan bruge til at gøre vores klub endnu bedre fremadrettet.

For at omskrive et kendt citat: Det er ikke et spørgsmål om, hvad bestyrelsen og klubben kan gøre for dig – men hvad du kan gøre for din klub – og vi har brug for alle jeres gode ideer.

Husk: skaffer hvert medlem ET nyt medlem HVERT 5. ÅR, ja så er økonomi ikke længere det vigtigste spørgsmål.

Du kan tilmelde dig på hjemmesiden under ”min side – arrangementer” eller kontakte sekretariatet senest på fredag, d. 4 marts, så sørger vi for planlægningen.

Vi glæder os til at se dig.

På alles vegne.

Golfens Dag ”Golfens Dag” afholdes i år, søndag den 17. april – og sideløbende med åbent-hus arrangementet, vil det i år også være muligt med: ”Tag-en-ven-med-ud-og-spil-golf” på banens første 9 huller. Så tag allerede nu fat i venner/familie, som kunne have lyst til at gå en tur på vores dejlige bane – og afprøve deres talenter med dig som coach.

Populære greenfeepakker fortsætter også i 2016 Sydsjællands Golfklub fortsætter også i 2016 med deltagelse i fritspilsordningerne SGO – ”Super Greenfee Ordning” og SGS – ”Selandia Golf”.

SGO omfatter golfklubberne: Frederikssund – Hedeland – Holbæk – Odsherred – Roskilde og Sorø.

Samarbejdet i SGS ordningen er ændret og udvidet i 2016 – og omfatter nu golfklubberne: Falster – Harekær – Greve – Ishøj – Køge og Vallø.

Læs alt om greenfee-pakkerne – og naboklubaftaler på vores hjemmeside under Klubben/greenfeeaftaler

Golfhæftet Golfhæftet og Teetimekort har slået sig sammen i år – og ved køb af Golfhæftet 2016 vil du kunne spille på mere end 750 baner i 10 lande til ½ pris.

 

2 tanker om “Nyhedsinfo nr. 1/ 2016

  1. Christian Filip Sørensen

    angående pkt. 2 .. er projekt Mogenstrup Kro ikke lagt i graven igen grundet manglende interesse fra lokale udbydere af almene boliger, idet den jyske investor ikke ville stå med hele investeringen alene

  2. Finn Olsen

    Medlemsmøde/ input/ debat mv.
    Anbefaler et par emner til mødet:
    1. Den nye landbrugslov indbefatter vel, at de urimelige krav omkring vandløb og søer er yt ?
    2. Mogenstrup Kro, med muligheder for boliger, og direkte adgang fra krohaven til klubben, burde debatteres.
    Vh Finn

Der er lukket for kommentarer.