Nyhedsbrev nr. 4 – SuperSenior 2017
Fredag d. 7. juli spillede 49 SuperSeniorer årets 4. turnering. En Greensome.
Det var dejligt at se så mange møde op med det gode humør, som altid præger SuperSeniorerne. Dagen begyndte med tørt vejr og sol, men DMI truede med regn fra kl.15-18, så man var en smule nervøs, såfremt det skulle ske. Det gik ikke så galt som man havde spået, for de par regndråber, som dalede lige så langsomt ned, var ikke noget, nogen tog skade af. Tværtimod var der røster, som udtalte, at det var herligt, at solen ikke var fremme, for så kunne man da se boldene. Alt i alt var det en virkelig fornøjelig runde, vi havde, og scores var flotte. Der var endda et hold, som lavede birdie på hul 12. Det var da en præstation, som er værd at nævne.
Efter turneringen samledes vi i cafeen, hvor der blev serveret en meget fin buffet. Tak til Gunver. Det var både velsmagende og fint anrettet, så der var også noget for øjnene.
Resultaterne var som sagt fine:
18 huller:
1 Susanne Madsen og Kurt Nielsen 41 point
2 Marianne Ebbell og Flemming Nielsen 38 point
3 Solveig Blytsø og Erik Laursen 37 point
9 huller:
1 Vivi Mortensen 11 point
Tættest på hul
1 Gutte Jensen 7,11 m
6 Anne Flackeberg 4,59 m
10 Marianne Ebbell 4,53 m
16 Henrik Porst 12,94 m
Vi spiller turnering igen fredag d. 4. august – denne gang en fourball/bestball med selvvalgt makker
Kirsten Mikkelsen