Nye broer – del 2

I forrige weekend og i løbet af ugen blev der arbejdet videre på “Bro”-projektet, og vi er nu endelig færdig med broerne ved hul 14 og 15.

Broerne er lavet i lærketræ og ud over at forskønne vores bane så bliver det nu også mere sikkert for vores greenkeeper stab at færdes med de store maskiner på broerne.

De gamle broer var efterhånden i en meget dårlig stand. De nye broer kan dog ikke tages i brug endnu, da opkørslerne på hver side af broerne skal have ro til at etablere sig med blandt andet nyt græs og der vil være blå pæle opsat.

De gamle broer vil blive fjernet så snart det er muligt.

Endnu engang tak til dem som har givet pengegave så projektet blev muligt og en kæmpe tak til alle som kom og hjalp til.

Bane- Husudvalget