Kære Medlemmer, Greenfee gæster og andre gæster
Det er med glæde, at vi kan fortælle, at Sydsjællands Golfklub Mogenstrup har indkøbt en ny og mere tidssvarende boldmaskine.
Boldmaskinen er sat i drift i dag med poletter og forventelig inden påske også med en Nets løsning, hvor det bliver muligt at købe bolde til Driving Range ved maskinen via MobilePay eller betalingskort.
Det bliver stadig muligt, at købe poletter og årskort hos ProTræner Claus Thane i ProShoppen.
En stor tak til Demant Entreprise ved Kasper Demant, som har sponseret materialer, arbejdstimer og arbejdskraft til projektet.
Ligeledes en stor tak til ProTræner Claus Thane for et godt samarbejde omkring økonomien og det praktiske.
Uden hjælpere og ildsjæle vil sådanne projekter ikke være mulige.
Praktisk info: Poletter fra tidligere år virker stadig. Ved ønske om køb af bold årskort kan Claus kontaktes.
Mvh. Bestyrelsen