Søndag den 6. september 2015 tørner Næstveds og Sydsjællands bedste junior/ynglinge golfer sammen i den traditionsrige Nordea Junior/ynglinge Rydercup dyst, som i år afvikles på Næstved Golfbane.
Ud over håneretten spilles der om en vandrepokal, skænket af: Børge Jakobsen & Søn A/S
Det er fjerde år denne match afvikles og Næstveds juniorer/ynglinge tager imod Sydsjællands juniorer/ynglinge, som er 3 dobbelt forsvarende Nordea Junior/ynglinge Rydercup vindere, hvilket Næstved vil prøve at ændre på i år.
Begge klubber stiller med nogle af landets bedste junior/ynglinge golfspillere. Fra Næstved deltager bl.a. den nyslåede Danske mester Christoffer Bring, og fra Sydsjælland blandt andet Frederik Birkelund som er at finde i DGUs landsholdstrup i øvrigt sammen med Christoffer Bring. Derudover stille begge klubber med flere spillere som hører til blandt landets bedste junior/ynglinge golf spillere, og næsten alle spillerne optræder på klubbernes divisionshold og talentudvikling.
En spændende dag venter søndag den 6. september hvor der med garanti vil blive spillet masser af rigtig god golf. Juniorudvalget i både Næstved og Sydsjælland skal derfor opfordres til at lægge vejen forbi Næstveds golfbane denne dag.
Dagen starter kl. 08:00 med holdmatcher hhv. 2 foursome, derefter 2 greensome og
2 Four ball.
Kl. 13:30 startes der 12 singler løbende og omkring kl. 18:00 ventes alle matcher afgjort og pokalen overrækkes det vindende hold.
Kom og se med!