I august meldte bestyrelsen ud, at der næste år skal afholdes en golf-uge. Målet er at skabe et event, der giver deltagerne nogle gode fælles oplevelser og dermed styrker klubbens sociale miljø. Samtidig skal dette event hjælpe til at markedsføre vores dejlige bane til golfere fra andre klubber.
Det er besluttet at golf-ugen i 2023 skal foregå fra søndag d. 9. juli til lørdag d. 16. juli – uge 28
Der vil være en turnering hver dag med et mix af individuelle- og makkerturneringer, samt en enkelt holdmatch.
Ved klubhuset vil der hver dag i golf-ugen være forskellige aktiviteter, der skal bidrage til ”Den gode oplevelse”.
Yderligere detaljer om turneringerne meldes ud senere i år.
Navnekonkurrence
Hjælp os med at finde et passende navn til golf-ugen! Send dit forslag til golf@ssgm.dk og deltag i konkurrencen! Vinderen deltager gratis i alle golf-ugens syv turneringer (Ved enslydende forslag trækkes der lod om præmien).
Spred endelig budskabet om at der i uge 28 sker en masse sjove ting i Sydsjællands Golfklub!
De bedste hilsner fra styregruppen,
Benny D. Nielsen, Morten Langebæk, Svend Erik Hansen og Lars Damgaard Hansen