Turneringsbetingelser
Løbende hulspil 2023 – Single, Makker og Mix – Se puljer nederst
Hvem kan deltage?
Alle herrer og damer, inkl. juniorer. Der spilles i en præmiegruppe i hver kategori.
Spilleform/hcp. – Bemærk Foursomeberegning i makker og mix med 60% og 40%
Der spilles foursome hulspil – med handicap. Holdets spillehandicap beregnes på følgende måde: laveste antal tildelte slag ganges med 0,6 og højeste antal tildelte slag ganges med 0,4 og summen af denne beregning giver parrets samlede handicap. Differencen mellem de to pars handicap giver antal slag der skal gives. Hvis udregningen ender på komma 5, forhøjes til helt tal. Slag tildeles fra handicapnøgle 1 og opefter.
Eks.
Hold A Spiller 1: spillehandicap 5, spiller 2: spillehandicap 28 dvs. 5 × 0,6 + 28 × 0,4 = 14,2
Hold B Spiller 1: spillehandicap 7, spiller 2: spillehandicap 11 dvs. 7 × 0,6 + 11 × 0,4 = 8,6
Hold B får (14,2 – 8,6 = 5,6) de 5,6 forhøjes til 6 slag, som tildeles på nøgle 1 til og med 6.
I single er det forskellen i de to spilleres spillehandicap, der giver de tildelte slag til den spiller med højeste handicap.
Teesteder – Buggy – Caddie
Herrer spiller fra tee 57 og damer fra tee 48. Det er tilladt at køre i buggy, hvis man har buggytilladelse. Man må ikke anvende caddie.
Puljer
Der spilles i puljer af 5 hold.
Matchresultater
Resultatet af hver enkelt match, skal føres ind på den opslåede resultattavle.
Der gives 2 point for en vundet match, 1 point for en uafgjort match og 0 point for en tabt match. Resultatet af matchen skal noteres på resultattavlen med angivelse af ups og downs.
Eks. Det ene hold er 3 up efter 16. hul, holdet er vinder med 3 ups og 2 huller at spille, skrives 3/2. I tilfælde af lige matchpoint, efter alle puljekampene er afviklet, vinder holdet med størst forskel mellem ups og downs.
Når puljerne er afgjort, spilles efter cupsystemet.
Matchdage
Holdene aftaler selv matchdage/tidspunkter. Ekstraordinært kan tider til hulspilsmatcher bestilles mere end en uge frem, ved henvendelse i sekretariatet. Vi opfordrer alle til i god tid at aftale spilletidspunkt og bestille starttider.
Almindelige regler ved hulspil er gældende.
Lokalregler er gældende, bortset fra E5 (Bold out of bounds).
Skulle en match ikke være afgjort, til den dato turneringskomiteen har fastsat, vil det hold, som møder op på afslutningsdatoen kl. 16.00, men ikke senere end 5 minutter efter starttidspunktet, være vinder af matchen. Resultatet vil være 2/0. Hvis et af holdene kommer mindre end 5 minutter for sent, er det tab af første hul.
På afslutningsdatoen kan andet spilletidspunkt end kl. 16.00, aftales med turneringskomiteen, men matchen skal afvikles denne dag.
Hvis et hold melder afbud til en match og der ikke kan findes en ny dato, vinder det andet hold med 2/0.
Finaler søndag den 10. september
Som noget nyt vil finalerne i år blive afviklet søndag den 10. september samtidig med semifinalerne i klubmesterskaberne. Hvis finaledeltagerne er optaget til anden side den dag, vil matchen blive afviklet i uge 37.
Turneringsleder: Lars Damgaard Hansen tlf. 2442 1991
Puljer – Single

Puljer – Makker

Puljer – Mix
