Klubben råder over en hjertestarter, der er placeret i indgangspartiet til sekretariatet. (Det vidste du forhåbentlig). Du ved sikkert også at hjertestop kan ramme alle uanset alder og at førstehjælp kan redde liv. Den førstehjælp du kan give er altafgørende for kvaliteten af det liv der følger efter et hjertestop. Med hurtig og korrekt hjælp kan langt de fleste vende tilbage til et normalt liv med masser af gode golfrunder.
Prøv at forestille dig at du er på hul 14 og din makker falder om!! Er du klædt på til at håndtere sådan en situation? Prøv at forestille dig, hvor lang tid der vil gå før du har fået ringet 112 og til sekretariatet for at få sendt hjertestarteren ud? I bedste fald går der 5 minutter før du har hjertestarteren fremme og i bedste fald 15-20 minutter før en ambulance er fremme.
Det er den tid der er afgørende for overlevelse og for at komme sig efter hjertestop!
Klubben vil derfor arrangere et kursus i HLR – Hjerte- Lunge Redning og brug af hjertestarter. Kursus bliver afholdt af professionelle instruktører og har en varighed på ca. 3 timer og koster ca. kr. 250,00 pr. deltager.
Kursus vil kunne blive afholdt primo 2016. Der er plads til 16 deltagere pr. kursus.
Klubben søger TrygFonden om tilskud til afholdelse af kursus. For at søge TrygFonden, har jeg brug for lidt forhåndsviden, hvorfor jeg ønsker svar på følgende spørgsmål:
Vil du deltage i Hjerte- Lunge Rednings kursus?
Vil du betale ca. kr. 250,00? (Ved tilskud fra TrygFonden bliver prisen mindre)
Du giver din forhånds tilkendegivelse under arrangementer om deltagelse i kursus. Dette er ikke en bindende tilmelding.
SU. Senest 10. august 2015.
Med venlig hilsen
Henrik Karlsen.
Bestyrelsesmedlem