Kom til Spil med-dag den 21. august

spilmedI Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er programmet som følger:

  • 9.00 Mødetid i gården
  • 9.00 – 10.00 Træning
  • 10.00 Mødes i gården til introduktion
  • 10.30 Gunstart 9 huller med fremskudte teesteder til ”ikke golfer”

Golf er hygge, golf er socialt samvær og så er det oveni købet sundt. Golf har ingen start- eller udløbsdato, og det er det, vi kalder livslang kærlighed.

Så kom ud og spil med søndag 21. august, når +50 golfklubber holder åbent hus for alle, der har lyst til at udforske golfspillet. Kom forbi til en uforpligtende introduktion til golfspillet og prøv kræfter med køller, jern og bold. Få en snak med nogle af de mennesker, som allerede har forelsket sig i golfsporten – og find ud af, om det kunne være noget for dig.

Er du allerede golfspiller og genkender kærligheden? Så tag familie og venner med til din klubs Golfens Dag.
Hvad er Spil med-dag?

Spil med-dag afholdes søndag 21. august 2016 og er et landsdækkende åbent hus-arrangement, hvor en stor del af de danske golfklubber slår dørene op og inviterer alle interesserede indenfor. Både børn og voksne er velkomne til at kigge forbi, få en introduktion til spillet sammen med erfarne golfspillere i en hyggelig Texas Scrambel.

C More Golf sørger for et måneds gratis abonnement til alle, som spiller med på dagen – både golfspillere og uøvede. Derudover er der en stor hole-in-one præmie på højkant på tværs af de deltagende klubber. Hovedpræmien er en uforglemmelig rejse for to personer til at overvære FedEx Cup’en i Boston, USA den 2. – 5. september 2016.

OBS: Det påhviler vinderen af hole-in-one-præmien at informere SKAT.

C More og Dansk Golf Union er ikke ansvarlig for de evt. skattemæssige udgifter ifb. med præmien.
Hvor og hvordan?

Det er forskelligt fra golfklub til golfklub, hvad der er på programmet på Golfens Dag. Det er derfor en god idé at besøge din lokale golfklubs hjemmeside eller ringe til dem, før du tager til Spil med-dag.