Kom og se elitegolf på vores flotte bane

Sydsjællands Golfklub er i weekenden vært for en 54 hullers DGU-elite slagspilsturnering. Det er en turnering hvor der spilles 2 gange 18 huller lørdag, hvorefter der er cut og de 36 bedste spillere går videre til finalerunde om søndagen.

Der deltager ca. 50 dame og herrer spillere med meget lavt handicap, hvoraf en del spiller i plus handicap. Så der er mulighed for at se noget flot golf i weekenden.

Sydsjællands Golfklub har 4 spillere med i turneringen, Alfred Bajon, Ludwig Ravnholdt Jakobsen, Johannes Trøster og Niclas Mathiesen.

I 2022 blev damerækken vundet af Emilie Grønborg, som gik den ene runde i 66 slag fra backtee og derved satte banerekord for damer. Emilie er ikke med i år, da hun går på college i USA.

Kom i klubben i weekenden, hvis du vil se noget godt golfspil, der burde være god mulighed for det.

Vi glæder os til at se dig!

Emilie Grønborg der er indhaver af banerekorden i 66 slag fra damernes back-tee
Vinderne 2022
Vinderne 2022