Sjællandsmester i landets fornemmeste juniorrække ved finale sejr over lokalrivalerne fra Næstved golfklub.

Sydsjællands golfklubs juniorelitehold vandt i dag over Næstveds tilsvarende, i en spændende landsdelsfinale, på neutral bane i Midtsjælland.
Eliteholdet har i løbet af sæsonen kvalificeret sig til landsdelfinalen ved, at vinde sin indledende pulje med sejre over blandt andet Smørum, som regnes for en af landets bedste juniorafdelinger, men dette har ikke stoppet holdet på vej mod finalen, udtaler holdleder Poul Mathiesen.
Dagens finaler var opdelt i en semifinale og en finale. Holdet startede flot ud og vandt sikkert sin semifinale over Hillerød med cifrene 6 -2. I finale skulle de så møde Næstved som havde vundet knebet over København i deres semifinale.
Finale var nøjagtig så spændende som en finale skal være. Holdet er på fire spillere. Der spilles to singler som hver giver 2 point for sejr og en makker match som giver 4 point for sejr, der spilles således om 8 point og ved uafgjort er hulscoren (som målscore i fodbold red.)afgørende. De unge spillere var tydeligvis nervøse under spillet og holdlederen udtaler at der blevet lavet mange fejl undervejs fra begge hold. Fra Sydsjælland spillede Jacob Skov Olsen (hcp. 4,3) 1. single mod Christoffer Bring (hcp. – 0,1) som på papiret var favorit. Favoritværdigheden holdt stik men ikke uden kamp, Jacob holder Christoffer fra sejren helt frem til hul 16 hvor Jacob desværre tabte 3/2. Næstved var dermed foran 2-0.
Niclas Mathiesen (hcp. 4,6) spillede 2. single mod Frederik Bring (hcp. 4,5) denne match var således fuldstændig lige på papiret hvilket også holdt stik ude på banen. Matchen bølgede frem og tilbage hele vejen og efter hul 16 var Næstved foran med 1 point og 2 point tilbage og spille om og det lignede en sejr til Næstved. Men Niclas Mathiesen fra Sydsjælland viste særklasse og vandt de to sidste huller og sikrede sig dermed sejren. Sydsjælland havde således udlignet til 2-2, makkermatchen blev dermed som forventede afgørende for matchens resultat.
I makkermatchen stillede Sydsjælland op med den nykårede juniorklubmester Sebastian Rasmussen (hcp. 1,2) som den ene og landets bedste juniorer årgang 1999 Frederik Birkelund (hcp. 1,4) som den anden. De skulle møde Mikkel Jensen (hcp. 4,7)og Jacob Pogel (hcp. 3,0) fra Næstved. Sydsjælland var således på papiret klare favoritter. En favoritværdighed som også skulle holde stik ude på banen Sydsjælland førte fra start til slut og de cruisede dermed sejren hjem til Sydsjælland, makkermatchen blev vundet 3/2.
Sydsjællands golfklubs juniorelitehold vandt dermed landsdelfinalen og er således sjællandsmester i den fornemmeste juniorgolf række i landet. En finalesejr der betyder at de nu skal møde Brønderslev i finalen om Danmarksmesterskabet. Finalen spilles den 6. oktober på neutral bane i Værløse.
Stort tillykke til hele holdet
Henrik Gustafsson
Juniorudvalget