Formål:
Juniorudvalget har til opgave at tilrettelægge og gennemføre trænings – og matchsaktiviteter for klubbens juniorer.
Vision:
Vi ønsker at skabe et miljø hvor golfspil og kammeratskab kan forenes sådan, at den enkelte har de bedste muligheder for at udvikle golftalentet bedst muligt og synes det er sjovt og rart at komme i klubben.
Målsætning:
At træning tilgodeser både bredden og eliten.
At udvikle juniorgolfspillere med et højt niveau der kan repræsentere Sydsjællands Golfklub Mogenstrup i turneringer og der er kvalificeret til at deltage i talentudviklingen under DGU.
Den røde tråd
For at kunne opfylde visionen er det vigtigt, at der er tilbud til alle juniorer, uanset alder, talent, ambition og køn.
Det er ligeledes vigtigt at juniorspillere hele tiden har mulighed for at komme et niveau videre i takt med at talentet udvikles, og kundskaberne bliver forbedret.