Junior nyheder og resultater fra årets første turneringer

Så er juniorafdelingen for alvor kommet godt i gang med sæsonen og vi er glade for, at spille på vores fantastiske gode bane, og stolte over at vise den frem til vores naboklubber i forbindelse med femkløverturneringen, som vi var vært for lørdag den 11/5.

Vi deltog med 35 juniorer i denne turnering ud af 84 deltagere fra de fem klubber, henholdsvis Næstved, Rønnede, Skovbo og den nye klub Køge. Flere af naboklubbernes deltagere var glade for vores gode bane og leverede meget flotte resultater. I B-rækken skulle man helt op på 44 point for at få en 3. plads og man skulle have 48 point for at vinde, hvilket ingen af vores spillere kunne leve op til. I A-rækken skulle der en 69’er, netto til for at vinde, hvilket to spillere gjorde og Frederik Gustafsson fra Sydsjælland var den ene at dem men måtte vige pladsen pga. en dårligere bagni, så han måtte se sig til takke med en flot 2.plads.

I C-rækken over 9 huller, skulle der også meget flotte scores til for at vinde og vi havde to spillere i medaljerækken. På en 2. plads kom Jeppe Dyring med 23. point og på en 3. plads Oliver Bjerring med 22. point. Der blev også spillet på Par-3 banen men vi måtte desværre se os henvist til de sekundære placeringer. Stort tillykke til alle vinderne.

Fra venstre: Oliver Bjerring 22 point, nr. 3 C-rækken, Frederik Gustafsson 69 netto nr. 2 A-rækken og Jeppe Dyring 23 point nr. 2. C-rækken.
Fra venstre: Oliver Bjerring 22 point, nr. 3 C-rækken, Frederik Gustafsson 69 netto nr. 2 A-rækken og Jeppe Dyring 23 point nr. 2. C-rækken.

Lørdag den 4. maj deltog flere af vores juniorer i kredsturneringens 1. afdeling på Næstved Golfklubs anlæg. Det var svære betingelser der mødte vores spillere i det at banen var medtaget som følge af vejrets påvirkning. Desuagtet de svære betingelser klarede flere af vores spillere det godt. Turneringen afvikles i en D og en E- række og i D-rækken fik Simon Bay Pedersen en 2. plads og Kasper Ærø Danielsen en 4. plads. I E-rækken fik Rasmus Jørgensen også en 2. plads og Emil Gustafsson en 4. plads. Også her skal der lyde et stort tillykke med de flotte placeringer.

Kredsturneringen 1. afdeling i Næstved. Fra venstre: Sofie og Krista Urup, Lukas Rasmussen, Rasmus Jørgensen nr. 2 i E-rækken, Simon Bay Pedersen nr. 2 i D-rækken, Kasper Ærø Danielsen nr. 4 i D-rækken og Emil Gustafsson nr. 4 i E-rækken.
Kredsturneringen 1. afdeling i Næstved. Fra venstre: Sofie og Krista Urup, Lukas Rasmussen, Rasmus Jørgensen nr. 2 i E-rækken, Simon Bay Pedersen nr. 2 i D-rækken, Kasper Ærø Danielsen nr. 4 i D-rækken og Emil Gustafsson nr. 4 i E-rækken.

I Juniorholdturneringen er det blevet til en lidt blandet start af vores fem hold. Vores juniorelitehold har spillet en kamp, ude mod Smørum. Her spillede holdet sig til et uafgjort resultat ved at vinde foursomen v/ Frederik Birkelund og Sebastian Rasmussen, men desværre tabte begge singler, men stor tilfredshed med det ene point. Vores U/16D vandt deres første match på hjemmebane Maribo Sø, tillykke med det. Derimod tabte U/16B 1 & 2 samt U/16A desværre deres åbningsmatcher, vi må håbe på at de også kommer i gang med at få point på kontoen.

Glade golfhilsner fra

Juniorudvalget