Golfonline på banebesøg

Tirsdag den 21. august havde vi Golfonline på banebesøg, du kan herunder læse deres kommentarer om banen

Med venlig hilsen

Sekretariatet

Sydsjællands GK testet

Af Søren Kragh sk@golfonline.dk Tip en ven

 

Så blev det Sydsjællands Golfklubs tur, til at få besøg af Golfonline. Det kunne næsten ikke være bedre golfvejr, end det var i dag

En høj bunker spærrer for nemt og fladt indspil til green.
den 21. august, og der var lagt op til spil under ekstra gode forhold, da banen angiveligt stod bedre end nogensinde.

Jeg har aldrig spillet banen tidligere, men forventningerne var høje, og de blev endda indfriet langt henad vejen.

Lad mig starte med at sige at klubben emmede af liv, og at faciliteter og de generelle forhold bare var i orden. Med det mener jeg alt fra en fin restaurant, til gode P-forhold. Opslagstavlerne emmede af initiativer og up-to date opslag, ligesom der var gang i herreklubben, som i øvrigt er blandt Danmarks største, hvis ikke dén største herreklub.

Det skal videre indskydes at der i klubben fandtes en stor PRO-SHOP med et kæmpe udvalg, hvilket er ret dejligt, da man så kunne prøve eventuelle jern med videre inden køb.

Selve runden forløb i lækre omgivelser på den flotte parkbane. Tee stederne var fine, og der var en pasende afstand mellem de zonerne.

Fairway var forbløffende ensartet hele vejen rundt, og der var ikke små beplantning, som f.eks. mælkebøtter og mos, hvilket gav ensartet leje og underlag overalt på fairway.

Greens var en smule langsomme, men de kan tunes, og det er bare op til klubben om det er ønskeligt. Jeg synes at det ville være rart med en anelse mere fart, men til gengæld tog greens ret godt imod indspil, og det var tilfældet på hele runden.

Der fandtes ingen semi-rough på banen, men derimod en lidt bredere fairway. Roughen var dog klippet pænt til, og jeg slap for de helt store skuffelser, de fleste steder i roughen. Det var blot lidt atypisk, og det fik mig til at tænke på sidste uges PGA tour, hvor der ingen bunkers fandtes på banen.

Der var flere huller som forekom mig nemme, og relativt korte. Men det snød lidt, og så var der mange snedige forhindringer foran greens som enten, tvang mig til at satse, tænke mig ekstra godt om, og være præcis, eller spille kort af. Dét var spændende, og en af årsagerne til at jeg må tilbage at spille Sydsjællands parkbane en gang mere denne sommer.