Golf med 4 jern og en putter

Det var opskriften på dagens opgave på banen, som tog sig ud fra den bedste side denne torsdag morgen. Det var det lokale malerfirma Randrup & Søn der var sponsor på dagen. Randrup junior – Martin Randrup var en af de 41 startende spillere.

De første slog ud kl. 9 og sidste 3 bold kl. 11.10.

Som ansvarlig for dagens pressedækning, og spiller i turneringen, har jeg valgt at beskrive nogle ganske få oplevelser/glimt fra spillersiden.

Den store joker var hvilke jern der skulle være i bagen. Jeg havde taget min fairwaykølle med – som også skulle bruges til mine T-slag, dernæst mit 7 og 5 jern og helt nødvendigt mit sandjern.

Det der er dejligt ved disse turneringer er, at man kommer til at gå sammen med nogle nye dejlige mennesker hver gang. Man hygger sig og taler om lidt af hvert mellem slagene. Men det er også alvor. Når der bliver slået, er der helt stille. Der er dyb koncentration. Det er vigtigt ikke at tænke på alt muligt andet.

De første 9 huller var ret fornuftige for os – jeg spillede personligt nogenlunde op til mit handicap med 16 point.

Volle Østergaard slår et flot T-slag fra hul 5.

Preben og Vivi Mortensen passede madteltet efter vi havde passeret banens absolutte sværeste hul. Hvor dog vi var to ud af tre på vores hold der fik 2 point. På fotoet er det foruden Preben min medspiller H.C. Jensen, kaldet Kess, fra Falster Golfklub. Det er i øvrigt dejligt at observere så mange spillere fra andre klubber.

Efter et par veltillavede tykke pølser og en Faxe Kondi tog vi hul på de sidste 9 huller. Hul 9 gik rigtigt godt – selv landede jeg på green, dog uden for ”Tættest på konkurrence”. Men så gik det desværre galt. Vi stregede alle tre hul 10, 11 og 12. Vi havde mange gode undskyldninger – men det var jo nok fordi vi ikke havde alle vores jern med!!!!

Men vi havde mange rosende ord til greenkeeperne som holder anlægget utroligt flot.

På vores flotte kuperede bane er der også mange søer. På hul 12 har jeg lagt mig i skjul mens Volle Østergaard ligger an til slag.

Så omtalemæssigt springer vi hurtigt til hul 18. Banens flotteste hul, selvom det er i konkurrence med mange andre! Kess er på fotoet klar til T-slaget.

Ved terrassen dystes der om 3 på stribe.

Der var omspil om 1. pladsen i B-rækken. Fra venstre Morten Arberg, Christian Brorsen og Inger Østergaard.

Wioletta Petersen fik hole in one på hul 6. Hun får her overrakt tættest på præmien af Lars Damgaard

Vindere af A-rækken:
1. Anders Gammelgaard med 38 point
2. Anders Steen Petersen med 35 point
3. Lene Stenbek
4. Anders Lambrecht Jensen
5. William Ravnholdt Jakobsen

Vindere af B-rækken:
1. Christian Brorsen med 35 point
2. Morten Arberg med 35 point
3. Ingrid Dahl Østergaard med 35 point
4. Wioletta Petersen med 33 point
5. Per Skov Silbo med 32 point

Tættest på:
Hul 1: Jack Spenner
Hul 6: Wioletta Petersen
Hul 10: Torben Ploug
Hul 16: Anders Steen Petersen

Hul 12: Helle Larsen (Mest præcise T-slag)

Spillende og presseansvarlige: Per Skov Silbo