Fugletur 1. juni 2022

Vi afholdt en fugletur i Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d.1 juni 2022.

Der var mødt 30 medlemmer og andre interesserede op til fugleturen som startede i restauranten med en dejlig middagsret, som også bestod af fugl (kylling).

Først fortalte vores medlem af stæregruppen, Jens Høg, om vores stæreprojekt i gården, herefter delte vi os op i 2 grupper og gik en tur på banen på knap 2 timer.

Vores natugle glimrede dog med sit fravær ved kassen på hul 13, men vi fik da set/hørt 38 forskellige fuglearter. Vores ornitolog og fugleguide Erik Groth-Andersen indberettede dem til DOFbasen.

Der har kun været meget positive tilbagemeldinger på fugleturen og kan kun opfordre andre golfklubber til at lave lignende aftner.

Vi vender i hvert tilfælde stærkt tilbage næste år med endnu en fugletur i Sydsjællands Golfklub Mogenstrup.

Dbh
Henrik Holm Hansen