Vi er meget glade for at kunne dele denne nyhed
Vores bane er blevet udvalgt til at være vært for Finalespillet for Elitedivisionerne den 13. – 14. september 2025
Det betyder at Danmarks absolut bedste amatører og upcoming professionelle golfspillere kommer til Mogenstrup for at kæmpe om Danmarksmesterskabet for hold.
Det er et stort skulderklap til vores bane, og det arbejde vores greenkeepere udfører hver dag hele året rundt!
Samtidig bliver det en unik mulighed for at se hvordan vores bane også kan spilles.
Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, i regi af turneringsudvalget, der skal sikre at dette finalespil bliver en god oplevelse for alle involverede samt klubbens medlemmer. Mere om det senere.
Lige nu glæder vi os over at få denne mulighed for at vise vores dejlige bane frem for et bredere publikum.
De bedste hilsner
Turneringsudvalget