Sjællandsmester blev også Danmarksmester i landets fornemmeste juniorrække.
Sydsjællands Golfklubs juniorelitehold vandt søndag 6/10-2013 DM- finalen over Brønderslev med en overbevisende sejr på 8-0.
Holdet består af: Frederik Birkelund, Fredrik Rosantus, Jacob Skov Olesen, Niclas Mathiesen og Sebastian Rasmussen
Det var et tændt hold der mødte op på Værløse golfbane, klar til finalen om det danske mesterskab i Dansk Golf Unions juniorelite række, fortæller holdleder Poul Mathiesen.
Niclas Mathiesen (hcp 4.5) spillede 1. single mod Jon Højgaard Lundin (hcp 4,0), lille fordel til Brønderslev. Sydsjælland skulle efter lodtækning starte og Niclas startede lidt nervøst med at tabe første hul, dele hul 2, derefter vandt Niclas hul 3 og 4. Resten af runden vekslede han med at være foran med 1 til 3huller og sluttede med at vinde 2/1 på hul 17.
Frederik Rosantus (hcp 4,8) spillede 2. single mod Oliver Mortensen (hcp 4,4) igen lille lille fordel til Brønderslev. Frederik havde åbent lagt alle nerver af hjemme og lagde ud med et super drive midt i fairway, for derfra at spille til sikker par og vandt hullet. Frederik fortsatte det sikre spil de næste huller og var sikkert foran med 6 huller efter de første 9 huller. Frederik forsatte sit gode spil og modstanderen virkede noget presset og havde ikke nogle modtræk til Frederiks gode spil. De næste huller fortsatte som tidligere og efter hul 13 var matchen slut og Frederik vandt sikkert 7/5.
I makkermatchen spillede Sebastian Rasmussen (hcp 1,0) og Frederik Birkelund (hcp 1,5) mod Malthe Tandrup Lausten (hcp 0,7) og Tobias Krogh Dalsgaard (hcp 1,9) hvilket lagde op til at blive en tæt match. Sebastian/Frederik lagde ud med at tabe hul 1 for så at vinde hul 2. Derfra bølgede spillet frem og tilbage, dog var Sebastian og Frederik aldrig bagud. De sluttede på hul 16 med at vinde matchen 3/2 og derved var den samlede sejr til Sydsjælland på 8 – 0, og drengene er nu officielt danske mestre i junior elite rækken.
Inde i klubhuset var der herefter taler fra Dansk Golf Union og pokal overrækkelse samt kåring af de danske mestre 2013. Spillere og holdleder vil gerne takke for al den opbakning der har været op til finalen og ikke mindst de personer som tog vejen til Værløse for at heppe på drengene på banen under matchen.
Samtidig vil drenge gerne takke Floridon Transport Consultancy og FRISØR HOS PETER for deres sponsorat, klubben for at skabe rammerne og ikke mindst trænerne for den gode indsats og opbakning.
Mange gange til lykke med mesterskabet. Rart med nogle positive nyheder.
Henrik, 2018