De sidste to runder i DGU’s danmarksturnering 2024 afvikles i den kommende weekend

Klubbens 1. Hold i 3 division spiller lørdag kl. 08:00 ude mod Storstrømmen og søndag kl. 08:00 hjemme mod Harekær. Det er 2 vigtige matcher som vi gerne skulle vinde. Vigtigst er det med en sejr over Storstrømmen, da vi så er sikre på ikke at slutte sidst i rækken og der ved blive i rækken til sæson 2025.

Søndag møder vi Harekær hjemme og dem forventer vi en tæt match mod, med hjemmebane sejr.

På holdet er: Johannes Trøster, Mikkel Cartey, Morten Vinther, Niclas Mathiesen, Nikolai Helles, Poul Gorell og Rasmus K Nielsen.

Klubbens 2. Hold i 4 division spiller lørdag kl. 08:00 ude mod Falster og søndag kl. 09:00 hjemme mod Rønnede. Det er 2 svære matcher som begge skal vindes samt Rønnede skal tabe til Maribo, for at vi kan blive i rækken.

På holdet er: Alfred Bajon, Benjamin Engslev, Dennis Engslev, Jens Einer Kirchheiner, Ludwig Ravnholdt, Martin Madsen og Rasmus Skotnborg.

Klubbens 3. Hold i Kval. rækken spiller lørdag kl. 10:00 ude mod Falster og søndag kl. 10:00 hjemme mod Næstved. I denne række spiller vi med Falster om ikke at slutte sidst i rækken. Da vi vandt stort i første match, kan vi faktisk tåle at tabe 9-3 og så ikke blive sidst i rækken. Men vi går selvfølgelig efter en sejr, trods svær udebane.

Til dette hold er der come back til 2 tidligere førsteholds spillere, Allan Larsen og Chris B Hermansen. Dejligt at de efter flere års pause atter er klar til mere elite golf i Sydsjællands Golfklub. Øvrige Spillere er: Lukas Lendal Rasmussen, Oliver Rosenløv, Silas Bill Rasmussen, William Ravnholdt, Frederik B og Christian

Har du tid og lyst til at se og støtte SSGM’s elitespillere, er det søndag muligt, da alle 3 hold spiller på hjemmebane.

Af Jack Spenner, Poul Gorell og Poul Mathiesen