Hul 10 Et par 3 hul, der går væsentligt ned ad bakke. Bunkeren kort af green skal undgås, så hellere for langt end for kort. Desuden skal man passe på ikke at komme for langt i venstre da bolden så typisk vil trille ned ad bakken, og gøre indspillet sværere. Out of bounds og den lille å kort venstre burde ikke være i spil, men kan godt være det.
Hul 11 Højre træer i venstre og out of bounds i denne side, gør at det er bedre at holde lidt til højre. Her er der også træer at passe på. Et godt teeslag ville passe med at slå lige over volden på fairway. Er du mere ambitiøs end det, skal du kunne slå et draw. Foran green er der endnu en vold, den gør 2. slaget svært. Kort af volden stopper bolden, og rammer du ned ad bakken på volden, ryger bolden for langt.
Hul 12 Kraftigt dogleg højre Fra tee skal du placere dig rigtigt. Typisk med et mellem jern. Jo længere du slår til højre, jo kortere har du ind til green, men ikke for tæt på højen, da du så kan få svært ved at slå over træerne. Den lille sø der ligger kort og venstre om green, fanger de dårlige slag. Over green er der strafområde.
Hul 13 Dilemmaet for mange er her om man skal slå kort af åen, eller forsøge at slå over. Der er ikke noget tjent ved at slå over åen, hvis ikke du kan nå green i 2, og dette kræver et langt slag, da du skal over det vand der ligger ca 50 meter kort af green. Slår du kort af åen skal du være omhyggelig med afstanden på næste slag. Du skal helst op på den lille hylde der starter ca 140 meter kort af green, men ikke for langt frem, da træet så kan komme i vejen. Green er beskyttet af 2 bunkers.
Hul 14 Pas på søen, som du ikke rigtigt kan se fra tee’en. Ellers et dogleg venstre hul, hvor det handler om at komme langt nok frem i dogleg, for at træerne i venstre ikke generer. Bunkeren fremme ved søen skal du holde dig kort af. Jo længere du holder til venstre jo kortere til green, men pas på bunkeren i venstre side af fairway. Green er i 3 plateauer, og beskyttet af 3 bunkers.
Hul 15 Out i venstre, så hold hellere lidt til højre. Skal du over åen i 2 er det vigtigt at ramme fairway. Ellers må du spille kort af åen der ligger med 100 meter til green. Hvis du går efter green i 2, eller efter at komme tæt på, så pas på træerne i venstre. De fanger mange slag, som man ellers troede var gode, og sker det så er både åen og out i spil. Der er ingen greenbunkers, men out lige venstre om og en å bagved.
Hul 16 Et lidt langt par 3 hul, der er godt beskyttet af bunkers både kort og i venstre og højre. Så det er svært at ramme green. Out of bounds lurer i venstre for de skæve slag.
Hul 17 Out of bounds i venstre og skov i højre, men der er masser af plads på fairway. Det er væsentligt at kunne komme over den store bakke. Så er du både noget tættere på green, og har derfra også frit udsyn til green, modsat hvis du er kort af volden. Greenen er smal og svært at komme til. Beskyttet af bunker til højre og en bakke til venstre, hvor der også er træer.
Hul 18 Signaturhullet. Et flot hul med mange udfordringer. Fra tee skal du holde dig kort af åen. Du skal samtidig passe på out i venstre og træer i højre. Til gengæld går det ned ad bakke fra tee, hvilket hjælper med at få længde på slaget. 2. slaget går op ad bakke. Der er en stor sø, med et træ du skal sikre dig at flyve over. Oppe ved green er der både bunker i venstre og højre. Det er en god ide at du sikrer dig ikke at slå for kort, så opmærksomhed på at slå et våben der er langt nok, for så kan du flyve bunkers.