Desværre har vinteren vist sig fra sin værste side i år hvilket har skubbet vores baneåbning i forhold til det vi har håbet på. I dag torsdag den 4. april ligger der stadig en del sne på banen og en del frost i jorden.
Det er det sværeste spørgsmål jeg kan blive stillet lige nu er ”hvornår åbner banen”. Det kan blive alt fra søndag middag den 7. april til torsdag/fredag næste uge, som den nuværende vejrudsigt ser ud. Vi ved dog på denne årstid at det hurtigt kan skifte.
Alle skilte og tee markeringer er sat ud. Der bliver sat hulkopper i på fredag, så vi kan åbne i løbet af 15 min. hvis vejret arter sig. Mit eget håb er søndag middag, men jeg kan ikke garanterer noget, kun håbe.
Banen har det stadig super godt, vi har ikke fået nogen svampeskader på greens med den sidste omgang sne. Vi fik i går onsdag ryddet det sidste sne på greens, så de kan få noget varme af solen og vi kan få frosten væk i jorden. Det betyder at vi i år får en sæsonstart uden svampeskader på greens. Samtidig fik vi i sidste uge en god nyhed om, at et af de svampemiddel produkter vi sidste år kørte forsøg med, er blevet godkendt til brug på golfbaner. Skulle gerne betyde vi de komme år heller ikke får de skader, som vi har set de forgående år.
Tidsbestillingen søndag eftermiddag er suspenderet og det vil være boldrenden der er gældende denne dag, hvis vi åbner. Tidsbestilling vil også frem til fredag den12. været suspenderet frem til kl. 12.00, da der er risiko for nattefrost og banen først vil blive åbnet når frosten er væk.
Med venlig hilsen
Per Sørensen