April 2017 information fra Bane & Hus udvalget.

 

April 2017 information fra Bane & Hus udvalget.

Så er sæsonen som bekendt kommet godt i gang, der er allerede 1 måned siden vi åbnede, og som tidligere orienteret har vi været forskånet for skader på banen i løbet af vinteren. I dette nyhedsbrev har vi valgt at orientere om følgende emner:

  • Bunkers
  • ”Rovfugle drager”
  • Kommende arbejder

På hele vores dejlige anlæg har vi 44 bunkers, alle sammen med til at udfordre spillet på godt og ondt. Vi ved godt at der er i flere af vores bunkers ofte kommer sten og enkelte af dem, mange sten, derfor har vi undersøgt hvilke tiltag der kan gøre for at minimere dette. Vi har i mange år forsøgt på forskellige måder at nedbringe antallet af sten i bunkerne uden at det har løst problemet. Nye forsøg på andre baner viser at hvis man lader græsset i kanten gro, således græsset danner et beskyttende lag fra kanten så undgår man at stenene ”vokser” ud fra kanten. Et tiltag udvalget har besluttet at prøve i 2017. Det betyder så at vi skal bruge mere tid på at klippe græsset i kanterne for at undgå at bunkeren vokser sig mindre, men til gengæld skulle vi gerne spare tid på ikke at samle så mange sten i bunkers. Vi håber i vil tage godt i mod dette tiltag, såvel som vi tror på at det vil minimere antallet af sten i bunkers.

 

Som de fleste af dem der allerede har haft fornøjelsen af at spille banen i år, så har I nok bemærket at der er sat flere store flagstænger op med en ROVFUGL som drage. Formålet med disse drager er at holde skader og krager væk, da disse spiser larver i græsset og efterlader store skader i græsset. Det har allerede vist at være meget effektivt. Vi fjerne disse drager igen når larverne er væk, men vi forventer at bruge dem igen efter behov, afhængig af tidspunkt på sæsonen. I øvrigt så vil vi lige oplyse om reglerne såfremt flagstangen/dragen kommer i vejen for dit golfspil.

 

24-2a. Til gene for spillet

En ikke-flytbar forhindring er til gene for spillet, når en bold ligger i eller på forhindringen, eller når forhindringen er til gene for spillerens stance eller området for hans tilsigtede sving. Hvis spillerens bold ligger på greenen, er en ikke-flytbar forhindring på greenen yderligere til gene for spillet, såfremt den er på puttelinien. Ellers er en forhindring på spillelinien ikke i sig selv en gene for spillet efter denne Regel.

24-2b. Lempelse

Undtagen når bolden er i en vandhazard eller en parallel vandhazard, må en spiller tage lempelse for gene fra en ikke-flytbar forhindring som følger:

  • Through the green: Hvis bolden ligger through the green, skal spilleren løfte bolden og droppe den uden straf inden for én køllelængde fra og ikke nærmere hullet end det nærmeste punkt for lempelse. Det nærmeste punkt for lempelse må ikke være i en hazard eller på en green. Når bolden droppes inden for én køllelængde fra det nærmeste punkt for lempelse, skal bolden først ramme en del af banen på et sted, som ikke har nogen gene fra den ikke-flytbare forhindring, og som ikke er i en hazard eller på en green.

Der er IKKE omslag uden straf hvis man rammer fuglen/forhindringen.

 

I April måned har fokus på følgende arbejde på banen. Vi forventer at græsset virkelig tager fat og vil være i god vækst, hvilket betyder at vi vil bruge meget tid på slåmaskinerne, men også at banen bliver endnu bedre. Vi vil i løbet af april topdresse alle greens, dette gør vi ca. 10-12 gange pr. år. I alt køres mellem 150 – 170 tons topdress ud pr. år. Topdressing er med til at give en mere jævn overflade og mindsker filt i greens. For meget filt giver sygdome. Vi prikker også 3 til 6 gange pr. sæson. Det giver luft rødderne og giver den livsvigtige ilt til rodnettet. Disse behandlinger er afgørende for at vi har de gode greens som vi har, så vi håber at den dags gene på banen er til at leve med, trods alt. Som allerede oplyst på hjemmesiden er der kommet vand på anlægget og vi kan vande hvis det behov opstår. Derudover er toilettet åbnet såvel som vandposten på hul 10 er åben igen. Vi har også fået opsat boldvaskere på teestederne igen.

Afslutningsvis vil vi fra bane & husudvalget opfordre alle medlemmer til at komme med forslag til forbedringer på anlægget (stort og småt) så vil vi behandle disse og se hvad der er muligt. I er velkommen til at skrive til os eller kontakte os ude på banen.

Medlemmerne er:

Peter Jacobsen – Preben Thorsen – Henrik Gustafson – Peter Øxnæs – Henrik Thomsen – Per Sørensen

4 tanker om “April 2017 information fra Bane & Hus udvalget.

  1. Per Sørensen Indlægs forfatter

    Hej Dan

    Tak for dit input. Vi tager det med på næste møde

    Per Sørensen

  2. Per Sørensen Indlægs forfatter

    Hej Per

    Det kan du godt have ret i. Vi tager det med på næste møde.

    Per Sørensen

  3. Per Langelund

    Forslag.

    Er det muligt at få lavet en trappe op til Tee stedet på hul 15? Når græsset er vådt og fugtigt er der gode muligheder for at falde, specielt på vej ned fra Tee stedet.

    Tak til Green keeper staben for en dejlig velplejet bane,,i gør et flot stykke arbejde.

    Med venlig hilsen

    315 Per Langelund

  4. Dan Rasmussen

    et forslag:
    er det muligt at flytte bænken på hul 6, til en position mellem tee 56/60 og 51/48, eller måske helt hen på stien fra hul 5. Der er ofte ventetid på par 3 hullerne og her kunne bænken så være til glæde for de ventende spillere.

    Og en stor ros skal lyde for de nye informationstavler. ????

    Jeg ønsker alle greenkeeperne en god sæsn og god arbejdslyst.

    2353 Dan Rasmussen

Der er lukket for kommentarer.