Vi er startet med at trække fairway længere mod venstre ved søen på 18. hul.
Grunden til denne ændring skyldes vandmiljøplanerne, hvor vi skal oprette 10 meter randzoner omkring alle vandløb og alle søer over 100 m2.
Når det klippes ned nu er det for at vi kan få det gødet og når græs klippes så voldsomt ned fra semirough højde til fairway højde, vil der gå en periode inden det kommer til at fremstå grønt. Så med klipningen nu vil det kunne vokse sig grønt inden foråret.
Til foråret vil vi lade græsset i en 10 meter zone omkring søen vokse op. Vi vil forsat få lov til at klippe det i semirough højde indtil søen.
Til foråret vil der ikke længere være fairway til højre for søen, også her vil det blive klippet i semirough højde. Det positive ved disse ændringer er at semiroughen nok vil fange nogle flere bolde, inden de løber i søen.
Der vil også komme en 10 meter semirough zone langs med grøften både før og efter grøften på 18. hul
Per Sørensen