Åbent hus: Golfens dag 2021

Søndag d. 25. april kl. 13:00 afholder Sydsjællands Golfklub Mogenstrup:

Golfens Dag!

Golfens Dag er gratis for alle besøgende.

Tag dine venner under armen eller kom alene, det eneste du skal huske er godt humør, tøj og sko til vejret. Vi sørger for udstyr og frivillige, der guider dig rundt!

På dagen kan du prøve følgende:

  • Slå til en golfbold på driving range – en græsplæne lidt større end din egen…
  • Putte en golfbold i hul på putting green – som at gå på et indendørs tæppe…
  • Prøv at slå bolden helt tæt på flaget på indspils green – måske rammer du endda hullet…
  • Oplev suset fra golfspillet på par 3 banen – en kort bane, hvor hullerne er ca. 100 meter lange. Er du bedre end din makker?
  • Få information om hvordan du kan komme i gang med golf i Sydsjællands Golfklub Mogenstrup.

Vi glæder os til at tage imod dig i Sydsjællands Golfklub Mogenstrup på Præstø Landevej 39, 4700 Næstved til Golfens Dag!

Kom forbi til en uforpligtende introduktion til golfspillet og prøv kræfter med køller, jern og bold. Få en snak med nogle af de mennesker, som allerede er bidt af golfsporten – og find ud af, om det kunne være noget for dig.

Alle COVID-19 restriktioner overholdes naturligvis

Mvh.
Rekrutteringsudvalget 🙂