Sydsjællands GK var søndag den 7. september repræsenteret ved 2 juniorer ved DM i AON Short Game Challenge i Odense GK. Rasmus Skafte Jørgensen og Andreas Skov Olesen havde i august kvalificeret sig til DM ved at blive hhv. Sjællandsmester og runner-up. AON Short Game spilles i 3 drengerækker (D1, D2 og D3) og 3 pigerækker (P1, P2 og P3). Række 1 er for hcp under 11.4, række 2 fra hcp 11.5-26.4 og række 3 fra hcp. 26.5 til 54.Rasmus og Andreas leverede begge flotte præstationer og tog 2 x DM Guld med hjem. Rasmus deltog i D3 rækken, som han vandt med 65 point, som var hele 22 point bedre end nr. 2 i 43 point. Andreas deltog i D1 rækken, som han vandt med 83 point, 5 point bedre end nr. 2.
Da det er AON der er sponsor, var der en rejse til Manchester inkl. 2 overnatninger og billetter til kamp på Old Trafford sammen med ledsager på højkant til bedste pige og bedste dreng. Andreas blev bedste dreng og kan hermed se frem til en rejse til Manchester til en værdi af 11.000 kr.
Juniorudvalget ønsker Rasmus og Andreas stort tillykke med DM titlerne.
Lørdag den 6. september deltog Frederik Rosantus, Jacob Skov Olesen og Andreas Skov Olesen i randlisteturneringen Lalandia Junior Cup på Gyttegård GK ved Billund. Vejret så ikke lovende ud og der var allerede fra morgenstunden bulder og brag langs den jyske vestkyst og senere på formiddagen oversvømmelse i Herning. Billund gik heldigvis fri et længere stykke tid. 1 runde af turneringen blev afviklet i lummer sommerluft, men under 2. runde buldrede det i det fjerne og turneringen blev afblæst og kom aldrig i gang igen. Det betød at kun 1. runde var tællende. Her leverede SSGM’s juniorer fine resultater. Jacob blev delt nr. 2 i 71 slag, Frederik Rosantus delt nr. 8 i 73 slag og Andreas delt nr. 18 i 76 slag. I alt 54 juniorer deltog i turneringen.
Tillykke til Frederik, Jacob og Andreas med de fine placeringer.