“Årets medlem 2016”

”Årets Medlem 2016”

Ved generalforsamlingen i 2015 oplyste formanden Allan Jørgensen, at man i klubben havde lavet et nyt tiltag – nemlig indførelse af ”Årets Medlem”.

Ved generalforsamlingen i går – torsdag, den 15. december 2016 – blev dette års medlem kåret.

”Årets Medlem 2016” blev Henrik Holm Hansen, og som motivation for valget er anført, at Henrik igen i år har været en af de bærende kræfter i forbindelse med det nødvendige frivillige arbejde i og for klubben.

Henrik er altid hjælpsom overfor nye såvel som gamle medlemmer, ikke bare i rollen som en del af greenkeeper- staben men også som medlem – og han siger aldrig nej, når han bliver bedt ham hjælpe med at løse en opgave.

Desuden har  Henrik, som formand for turneringudvalget, været ansvarlig for afholdelse af turneringerne i klubben. Senest i forbindelse med planlægning og afvikling af klubmesterskabet, som forløb meget tilfredsstillende.

Henrik er meget vellidt blandt klubbens medlemmer – og vi ønsker Henrik et stort til lykke med prisen som ” Årets Medlem”

img_0268